top of page

Forskere afslører julestemning i hjernen


HJERNEN

Nye MR-scanninger viser præcis, hvor julestemning er placeret. De nye resultater fra en gruppe forskere ved Rigshospitalet er publiceret i det ansete tidsskrift British Medical Journals julenummer.

Mennesker som er vant til at holde jul reagerer med et bestemt mønster af hjerneaktivitet, når de ser julerelaterede billeder. Mønsteret aktiveres ikke hos mennesker, der ikke holder jul. Det viser en undersøgelse af hjerneaktiviteten med MR-scanner, som en gruppe forskere med tilknytning til Dansk Hovedpinecenter samt Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET ved Rigshospitalet har foretaget. De nye resultater om den præcise placering af julestemning er netop offentliggjort internationalt i British Medical Journals julenummer. - I forsøget scannede vi to grupper af forsøgspersoner: Halvdelen af dem holdt jul, den anden halvdel gjorde ikke. Begge grupper fik vist en billedserie med en del julerelaterede billeder som en julepyntet gade og julesmåkager. Hos den gruppe, som holdt jul, reagerede hjernen med tydelig aktivitet i områder af hjernen, som normalt forbindes med spiritualitet, sansning og ansigtsgenkendelse. Denne reaktion blev ikke udløst hos de forsøgspersoner, som ikke holdt jul, fortæller læge, ph.d. Anders Hougaard, som er førsteforfatter på studiet.

Forsøget er analyseret og beskrevet med gængs videnskabelig metode. Forskerne understreger, at fundene skal fortolkes med varsomhed eftersom magien ved jul er meget omfattende– der er brug for yderligere forskning, hvis man vil kurere juletræthed eller afdække netværk for andre højtider i hjernen.

I alt 20 raske forsøgspersoner deltog i forsøget. Forsøgspersonerne fik foretaget ”julescanningen” på seks minutter i forlængelse af en større scanning til mere traditionelle videnskabelige formål. Studiet har ikke modtaget støtte fra Julemanden eller andre sponsorer, og analyserne er foretaget i forskergruppens fritid.


HahN2 Bloggen
 
Her er der nyheder, små historier, billeder fra skoledagen, inspiration, kommentar,  osv
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Ingen tags endnu.
bottom of page